Søg

Donation fra østifterne

Østifterne donoret 36.000 kr. til Perronen. Sammen med en tidligere modtaget arv skal donationen bruges til en ombygningen i stueetagen. Ombygningen indebærer, at der etableres arbejdspladser for personalet i hovedbygningens stueetage og at en mur mellem caféen og et sjældent benyttet opholdsrum gennembrydes. Det er et stort ønske fra brugerne at personalet, der i dag har kontor på 1. salen, kommer tættere på brugernes dagligdag og i højere grad kan være med til at skabe en tryg og hyggelig atmosfære, der hvor en del af brugerne tilbringer meget tid.

Samtidig får personalet bedre muligheder for umiddelbart at hjælpe med mindre praktiske problemer, som kan ordnes på stedet. I forbindelse med ombygningen udskiftes stueetagens nedslidte gulvbelægning.

Arbejdet går igang i november måned og forventes at vare ca 3 uger.


Delegeret fra Stifterne Anne-Lise Becker (th) overrækker donationen til Socialrådgiver Stina Ebbe og bestyrelsesformand Stig Moss-Hansen